Pinsen

Pinsen

Hvad er pinse?

Pinse

Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder “halvtredsindstyvende” (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.

Ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger kapitel 2 skete det ti dage efter Kristi himmelfart, at apostlene var samlet for at fejre den jødiske højtid Shavuot, da der pludselig kom “en lyd som af et kraftigt vindstød” og tunger som af ild kom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at “tale på andre tungemål”, hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i Jerusalem — denne episode kaldes normalt “pinseunderet”. Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel.

Pinsekirken har taget navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund, lægger vægt på tungetalen og de øvrige nådegaver, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med.

Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske. Såvel pinsedag som den følgende dag, Anden pinsedag, er i Danmark helligdage. I 2012 falder 2. pinsedag mandag den 28. maj.

En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året.
(Kilde: Wikipedia)


Pinseteksten

Pinsedagen (ApG. kap 2)
v1  Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. v2  Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. v3  Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. v4  Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.

v5  I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. v6  Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. v7  De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? v8  Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? v9  Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, v10  Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere,v11  jøder og proselytter, kretere og arabere – vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«v12  Alle var ude af sig selv, og i deres vildrede spurgte de hinanden: »Hvad skal det betyde?« v13  Men andre spottede og sagde: »De har drukket sig fulde i sød vin.«

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *