Improvisation & Ånd

DCS_3247

En af grundtankerne bag Pinseoratoriet er at fortolke pinsedagens mystik gennem musikalsk inspiration. Det kræver en lidt dybere forklaring …

Pinsedagen – Ånden som inspirerende kraft

I biblen kan man læse at apostlene var samlet i et hus på pinsedagen, og at

… tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.

Bortset fra den maleriske beskrivelse, som i en konkret forståelse virker temmelig dramatisk og lidt ildslugeren-fra-cirkus agtig, så er essensen i fortællingen at

  1. Noget udefrakommende overtager dem (de tillader det spontane at ske).
  2. Deres udtryksform er verbal.
  3. Deres ‘ord’ forstås på tværs af sprog- og kulturbarrierer.
Improvisation – noget kendt på en ny måde

Den musikalsk-improvisatoriske fortolkning af dette ligger lige for. Når musikere improviserer trækker de på alle de tillærte færdigheder og musikalitet som de har opbygget gennem årene  – men sætter det sammen i øjeblikket på en ny måde. For at dette kan ske optimalt må man først slippe det gamle (8. A New Day) og tillade at “noget udefrakommende” overtager en del af processen. Man kunne kalde det intuitivt komposition – modsat partiturmusik hvor man møjsommeligt har regnet det hele ud på forhånd.

I pinseoratoriets improvsatoriske del sker derfor følgende:

  1. Noget udefrakommende leder musikken (vi tillader det spontane at ske).
  2. Vores udtryksform er verbal – vi bruger stemmerne til at skabe musikken.
  3. Vores ‘ord’ forstås på tværs af sprog- og kulturbarrierer – musikkens sprog er universelt, og publikum inddrages ofte momentvis til at bidrage til det musikalske univers.

 

Læs mere om improvisation og se eksempler her.